Dagbog fra Bali: 3

Vælg et dyr

IMG_2969Ja, det her er så en smuk sommerfugl, for billedet af rotten var simpelthen for klamt.

Det er slut med min værelseskammerat. Rotten, som jeg troede var flyttet for længst, gik i noget klister-fælde i går aftes under mit skrivebord, og vores makkerskab er definitivt slut. Jeg bemærkede nogle lyde, som når nogen smasker en lidt for blød karamel, og fik så øje på noget, der vred sig under bordet og dér lå den, spjættende i dødskramper, indsmurt i Karlssons Klister eller vist det, der er meget værre! Jeg ringede til receptionen og bestilte en afhentning, og der gik ikke meget mere end 5 minutter, så kom rustvognen og rotten røg ud hængende lodret på klisterbåndet, så godt sad den fast. På røv og albuer. Bedemanden spurgte venligt, om jeg havde ”any questions”, men jeg kunne ikke få øjnene fra den indklistrede rottekrop, der vred og vendte sig, hængende på det yderste af livet. Jeg var lige i det øjeblik uden ord, så jeg sagde bare: ”No.”

Nu er jeg så alene – igen. Det hele var rimelig klamt og egentlig lidt uværdigt for den stakkels rotte, at den skulle dø i et fluepapirshelvede – det var ikke det jeg ønskede for den. Jeg ønskede bare, at den ville være rotte sammen med de andre rotter, i stedet for husrotte hos mig. Så kære rotte: Tak, for de par dage vi fik sammen. Jeg var ikke nogen god værtinde. Jeg tilbød dig ikke noget at spise og var ikke særlig inviterende, men på den anden side kan man vel også sige, at du kom uanmeldt. Du var en både hensynsfuld og usynlig gæst ind i mellem, men det hele taget i betragtning, skulle du nok have valgt at være street-rat. Nu er det for sent. Hvil i fred.

Hvem ved forøvrigt, om sommerfuglen er en opblæst blærerøv og om rotten var en omsorgsfuld familiefar? Bare en tanke …

Dagen ord: ydmyghed

 

Dagbog fra Bali: 2

Travlt på hovedkontoret

fullsizeoutput_2630

Morgenmøde
”Vi mødes kl. 9 på terrassen, så hvis alle har spist morgenmad inden da …”
Det var det, vi alle selvfølgeligt nikkede ja til i går aftes, inden vi gik på puden. Vi er jo for at lære og for hver i sær at komme videre med vores små nulrede notesbøger eller lange uendelige word-filer, der bare hele tiden laver nye hvide sider, hver gang man tror man nærmer sig noget der ligner slutning. Hvide, tomme sider der hvisker:
”Ha ha, du bliver aldrig færdig! Og der er alligevel ingen, der gider læse det!”

Og her sidder vi – en lille gruppe vidt forskellige mennesker med vidt forskellige baggrunde, alder og ikke mindst vidt forskellige idéer om hvad vi det er vi vil skrive og hvorfor. Noget er meget konkret – andet meget mere flyvende og emotionelt. Men vi er her, og vi fortæller, lytter til hinanden og får indsigt i historier, liv og visioner vi ellers aldrig ville have kendt til. Her er der ingen der sladrer og alt kan siges. Stemningen er fin og rigtig, og jeg føler mig privilegeret over at sidde med.

Arbejde på hovedkontoret
De sidste par dage har vi haft besøg af solen i flere timer og det er godt!
Heidi har besøgt mig i min hytte og har haft taskefulde med af gode råd til både blog og bog. Masser af plads til forbedring! Da solen pludselig bare gik amok, gik jeg på ”hovedkontoret” – det vil sige, jeg tog et dyp i poolen, lagde mig godt til rette med lag-på-lag solcreme på, lukkede øjnene og gik på arbejde. Inde bag faktor 30 fik jeg så ordnet både kapitler, overskrifter og titler. Det er ret smart at have bærbart kontor!

fullsizeoutput_262bHovedkontoret

Senere kunne jeg så sætte mig med tastaturet og forsøge at få noget af strukturen og overblikket ind i mac’en, samtidig med jeg fik serveret dagens afternoon tea.

fullsizeoutput_262cJa, jeg fik skam Valentines cookies …

Dyre-pigen
På Bali bruger man åbne badeværelser. Et par vægge og et tag, men ellers åbent. Det lyder usselt men det er det ikke. Alt er i det lækreste træ, udskåret og unikt. Håndvasken og badekarret er lavet af hver sin kæmpestor sten og der er bare ikke noget der er grimt. Der er så lige det med det åbne – det nyder dyrelivet også godt af. Man skal se hvor man træder, for gulvet kan godt blive lidt levende af hoppende padder i forskellige størrelser. Eller andre lidt længere krybende dyr … Og i går aftes måtte jeg agere den store frø-redder og hjælpe denne lille fyr

fullsizeoutput_2629Man kan bruge et vinglas til mange ting

ud i regnen (som var begyndt at sile igen). Hvordan den er kommet derop er mig en gåde, men ud kom den. Den tog redningsaktionen i stift frølår, som om den godt vidste, at jeg selvfølgelig ville hjælpe den, og den sad endda lidt ved min side, inden den hoppede ud i regnen.
Men det blev ikke ved det. Bedst som jeg sad og skrev lidt på det, I læser nu, hørte jeg en lille lyd ved døren som stod lidt åben, og fik så øje på bagdelen af et eller andet dyr nede ved gardinet ved mine fødder. Rotte? Mus? Slange? Jeg løftede lidt op i gardinerne uden resultat og ringede så til receptionen, der sendte en delegation af to modige mænd med lommelygter. Ingen dyr i sigte og hvis det ikke var for lorten på gulvet havde de sikkert troet jeg var endnu et hysterisk kvindemenneske. Jeg kan altså kende en rottelort, når jeg ser én! Nå, men hvis jeg hørte noget igen, skulle jeg bare ringe.
Det tog lige lidt tid at falde i søvn, da jeg jo ikke var helt sikker på, om jeg havde fået en rotte-roomie og når man først slår ørene ud her, er der helt sindssygt mange lyde af dyr, som man ikke ved hvad er – eller hvor de er … Men til sidst besluttede jeg, at rotten og jeg vel ikke behøvede at være fjender, så det gik. I dag har de så sat en rottefælde op, og renset mit værelse for små rotte poo-poo’s, og her til aften har jeg været ude at spise panang – chef’s menu. Vi stejlede lidt over de små hele ål men ellers lækkert og endemisk.

fullsizeoutput_262e     fullsizeoutput_262fÅl og andet godt

Lige nu, i skrivende stund, ”mangler” jeg kun at redde en ordentlig kleppert af en frø op af badekarret på badeværelset, så nu tror jeg, jeg forkæler mig med et lille glas og lidt skriveri. Hvis bare noget af alt det fornuftige og virkelig kloge jeg synes jeg havde styr på da jeg slængede mig ved poolen, kan komme ned i word, så har dagen været god på alle måder!

Dagens ord: Tillid

Dagbog fra Bali: 1

Bare at være tilstede

fullsizeoutput_2616

Skal jeg have to par shorts med – eller går jeg mon overhovedet i shorts? Måske kjoler er bedre? Lange og luftige? Korte med plads til bare ben? Hvor mange? Hvilke? Har jeg for meget tøj og hvis – hvorfor? Og sko, for pokker! Sko. Der er de pæne og så er der dem, jeg kan gå i. Det bliver et af hvert par. Og et ekstra … Panodiler og min medicin. Husk nu for helvede medicinen, Misen! For ikke at tale om bøgerne – men hvordan ved man hvilken én der er god, når man nu ikke har læst dem??
Og tøm skraldespanden.

I går ankom jeg til Bali. Jeg landede i Denpasar efter at have været ca. 17 timer undervejs. Turen gik fint – jeg brugte mange timer på at kigge ud ad det lille vindue og bare se på en vinge, lidt himmel og nogle skyer. Jeg tænkte også lidt, men kikkede mest bare ud. Lavede en lille boble rundt om mig, og deltog kun i verden, når stewardessen serverede noget for mig, eller når jeg skulle tisse. Det var en god boble. Fredelig og en nu-bliver-det-som-det-bliver-boble.
Jeg havde bestilt assistance i Singapore, hvor jeg mellemlandede, hvis jeg nu skulle risikere at skulle med lufthavnstog fra en terminal til en anden, eller et skilt hvor der stod: ”30 minutes to gate”. Jeg lod det være nogen andres ansvar, og kom på den lille bip-bip-bil sammen med to små svenske piger, der var på vej alene til Australien. At jeg så blev sat af 200 meter længere ned ad gangen, kunne jeg jo ikke vide på forhånd, vel? Og der blev kørt til, skulle jeg hilse og sige fra bagsædet!

IMG_2843

I Denpasar blev jeg strikst gelejdet hele vejen ud af den der overdækkede gangbros-dims (undskyld, jeg kan ikke de frække flyfraser), der går hele vejen ud til fly-hoveddøren af en utrolig hurtig dame og så op i en meget lav kørestol. Lidt akavet men over stok og sten gik det, og alle køer blev sprunget over, så jeg levede med at se dum ud. Det var så lige i overkanten, da de to piger (den ene tog sig af min kuffert den anden styrede lavliggeren) insisterede på at vente uden for døren til toilettet, hvor jeg baksede med at få de lår-høje, kinky støttestrømper af. Stramme at få på. Stramme at få af! Men vel spyttet ud af toldernes ingenmandsland, blev jeg hentet af Razali, som egentlig er fra Singapore og derfor kender både sprog og skikke, men også dansk og et velkendt ansigt.

Jeg er på skrivekursus. Lyder som en god undskylning for at tage helt til Bali, ikke? Det er det måske også, men for mig er det en to-i-ener. Varme til min slunkne vinterkrop og så samtidig blive holdt ørerne, så jeg kan få kommet ordentligt i gang med mit nye bogprojekt, men det vil jeg skrive mere om senere.

Nu er jeg her, og jeg har brugt det meste af dagen på at sidde og kigge på alt det grønne, ligge og så sidde lidt igen. Jeg har skrevet på en lille opgave, for der er også lektier for og jeg har kigget lidt i Turen går til Bali, men det er vist også det. Dagens begivenhed var afternoon tea (Espresso for mit vedkomende) serveret på terrassen.

fullsizeoutput_2619

Ellers har jeg bare været her. Tænkt lidt, men forbavsende lidt i forhold til min normale tænke/bekymre-standard. Det har stået ned i stænger, men det er varmt og det gør ikke noget. Jeg var lige ved at komme for sent til aftensmaden fordi jeg havde så travlt med ikke at lave noget. Jeg har bare været tilstede.

Så måske er det mere en tre-i-ener, vi er ude i, for udover varme og arbejde trænger mit lille hoved til at lære at slå fra, og lade nogle andre, noget andet eller bare tiden gøre arbejdet.

Dagens ord: Taknemmelighed

Min feelgood-playliste

Resized_20170203_182148

Ja, så vendte jeg plader på biblioteket på Kulturværftet i Helsingør i fredags, som I kan se. Simon Brørup var DJ. Det var hyggeligt og særligt at få lov til at spille noget af den musik, der har betydet noget for mig gennem livet og gjort mig glad og rørt på den rigtige måde.

I får lige min playliste, for måske gør det også jer glade? Og måske rører det jer? For det er vel egentlig det musik handler om, er det ikke?
Den midterste del er lidt filmmusik, fordi det har været et ret stort omdrejningspunkt i min familie og jeg tillod mig desuden at spille noget med mig selv, for det var jo en enestående mulighed 😊

Nå, vi får se, hvad I synes:

Dolly Parton – Jolene: Jolene
Pink Floyd – The Wall: Comfortably Numb
Paul Simon – Hearts and Bones: Train in the distance
Prince – Purple Rain: When doves cry
Eva Cassidy – Songbird: Fields of gold

John Williams – Star Wars: Star Wars theme
Angelo Badalamenti – Music from Twin Peaks: Twin Peaks theme
Hans Zimmer – Gladiator: Now we are free, theme song
Jevetta Steele – Bagdad Café: Calling you
Misen – Ørnen: Islands/Forgiveness
Misen – Ørnen: As an Angel Walks By

Paul McCartney – Memory almost full: Everybody’s gonna dance tonight
Coldplay – Mylo Xyloto: Paradise
Gregory Porter – Liquid spirit: No love dying
Misen & Backhausen: Love is okay
Stevie – For once in my life: For once in my life

Resized_20170203_182344